Readynez A/S og dets associerede selskaber (heri benævnt "Readynez", "vi", "vores" eller "os") respekterer din ret til privatlivets fred, og vi tager vores relaterede juridiske forpligtelser alvorligt. Vi tilstræber at være transparente på alle tidspunkter om, hvordan vi behandler dine oplysninger. Derfor beskriver denne politik, hvordan vi indsamler, anvender og opbevarer dine oplysninger sådan, at du kan træffe en informeret beslutning om dit forhold til os. Ved fortsat anvendelse af vores websider og/eller interaktion med vores tjenester, samtykker du til brugen af dine oplysninger som beskrevet i denne politik.
1. OPLYSNINGER
Den type oplysninger, vi indsamler, vil afhænge af omstændighederne og den tjeneste, du bruger. Vi beder for eksempel om din e-mail-adresse, når du opretter et login og abonnerer på et nyhedsbrev, men vi har brug for yderligere oplysninger, når du bestiller et kursus hos os. Readynez vil fastholde og bearbejde alle dine personlige data i overensstemmelse med gældende lovgivning, og vil ikke videregive dine personlige data til tredjemand. Hvis du afgiver personlige oplysninger om andre personer end dig selv, er du ansvarlig for at gøre dem opmærksomme på vilkårene i denne politik.
Alle der har opgivet personoplysninger til Readynez har ret til indsigt i og berigtigelse af de personoplysninger, vi opbevarer om den pågældende.
Når du bruger vores tjenester, og gennemser vores hjemmeside, vil vi med din tilladelse registrere oplysninger om din brug af disse tjenester, din browsing, din interaktion med vores e-mails, samt oplysninger om den enhed, du bruger, og din internetforbindelse.
2. BRUG, OPBEVARING OG SIKKERHED
Vi vil bruge de oplysninger, vi indsamler, herunder din personlige data, til at levere, vedligeholde, beskytte, forbedre og fremme vores hjemmeside og tjenester til dig i overensstemmelse med dine præferencer og andet, som er angivet i denne politik.
Vi opretholder passende organisatoriske og teknologiske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte mod tab, misbrug eller uautoriseret adgang, videregivelse, ændring eller ødelæggelse af de personlige data, vi har om dig.
3. DELING OG FORTROLIGHED
Vi deler ikke og videregiver heller ikke dine personlige oplysninger med tredjeparter. Men vi kan dele detaljer om dig som kursusdeltager med din organisation og andre interessenter (som eksempelvis instruktører og certificeringsudstedere) i forhold til din uddannelse. Vi kan også dele anonymiserede oplysninger offentligt, f.eks statistik om den generelle brug af vores hjemmeside og tjenester.
Vi kan videregive dine personoplysninger til retshåndhævende myndigheder, regeringen / tilsynsmyndigheder, internetudbydere og organisationer som krævet eller tilladt ved lov.
Vi forbeholder os ret til at overføre dine personlige data i tilfælde af, at vi sælger eller overdrager hele eller en del af vores virksomhed eller aktiver, således at køberen kan fortsætte med at tilbyde dig tjenester. Vi vil gøre en rimelig indsats for at give dig forudgående besked ved overførsel af dine oplysninger under sådanne omstændigheder.
Hvis du ønsker at stoppe med at modtage markedsføringsmateriale fra os, skal du klikke på "afmeld" linket i bunden af den pågældende e-mail. Bemærk, at dette ikke vil afmelde dig fra al kommunikation. Din personlige account manager vil stadig sende dig relevant kommunikation, men du kan selvfølgelig fravælge det også ved blot at svare på din account managers mail. Vær dog opmærksom på, at hver gang du opretter et login hos os, vil du genaktivere vores forhold, og vi vil igen sende dig servicerelaterede meddelelser, personlige e-mails og e-mail nyhedsbreve, når du har tilvalgt dem.
4. COOKIES OG SPORING
Readynez bruger cookies og sporings teknologier på vores hjemmeside for at gøre os i stand til at analysere brugen af vores side og tjenester, for at forbedre og tilpasse din oplevelse af vores webside og tjenester og til at give dig mere personligt indhold, som kan skræddersys til dig baseret på din browsing adfærd og andre oplysninger, der vedrører dig.
4.1 COOKIES
En cookie er en lille tekstfil, der sendes af en hjemmeside til din computer eller mobil enhed, hvor den lagres ved din webbrowser. En cookie indeholder begrænsede ikke-personlige data, som regel et entydigt id og navnet på hjemmesiden. Dette giver mulighed for, at en webside kan genkende dig når du bevæger dig rundt på den og genbesøger den.
4.1.1 ADMINISTRER COOKIES
Du kan nemt vælge, hvordan cookies håndteres af din enhed via dine browserindstillinger, herunder kan du afvise eller slette alle cookies. Bemærk, at hvis du vælger at afvise cookies, kan vores ydelser og hjemmeside ikke fungere ordentligt, og visse tjenester vil ikke blive givet. Alle browsere er forskellige, så tjek "Hjælp" menuen på din browser for at lære, hvordan du ændrer dine cookie-indstillinger.
4.2 ANDRE SPORINGSTEKNOLOGIER
Websider og e-mails fra Readynez kan indeholde en lille gennemsigtig billedfil eller linje kode (kendt som web beacons / gifs, side tags, script) som ser på, hvordan du anvender dem. De bruges til at hjælpe os til bedre at analysere og forbedre vores tjenester baseret på din browsing adfærd og interesser. For eksempel ved at vide, hvilke sider, du besøger.
5. OPDATERINGER
Denne politik kan blive opdateret fra tid til anden, og du bør tjekke denne politik jævnligt for opdateringer.
6. KONTAKT OS
Hvis du har spørgsmål eller bekymringer om indsamling, brug, opbevaring, videregivelse eller overførsel af information, eller cookies og sporing anvendte teknologier, eller hvis du mener, at der er sket en overtrædelse af denne politik, kan du kontakte os på info@readynez.com. Alle sådanne meddelelser undersøges og besvares så hurtigt som muligt. Vi kan kontakte dig i løbet af processen til at søge yderligere afklaring om nødvendigt.